For noget tid siden fandt jeg én på Instagram, der skaber sine egne stempler ved, udelukkende at klippe motiver ud i mosgummi. Med det i baghovedet kastede jeg mig over de nye juledies, især snefnuggene er jeg blevet helt pjattet med og kan, nærmest ikke lade vær med, at bruge de nye stempler.
Jeg har ganske enkelt skåret en die ud i mosgummi, i stedet for karton, ved hjælp af en lille ekstra stålplade under akrylpladerne. Derefter er udstansningen sat fast på et stykke pap, med helt almindelig lim fra Nuvo. Ganske enkelt!
Jeg er selv meget imponeret over hvor fine aftrykkene efter mosgummiet bliver, især når jeg bruger min Pres Buddy hvor jeg er sikker på, at trykket bliver fordelt på hele fladen. Det bliver ikke sidste gang jeg bruger denne teknik, jeg er allerede i gang med, at finde dies frem af gemmerne der kan bruges.
Tak fordi du læste med.
Kreative hilsner
Nadja